God oplevelse og kvalitet skal gå hånd i hånd

For os er det vigtigt at en god oplevelse og kvalitet går hånd i hånd. For kvalitet betaler sig, og giver forbrugerne den bedste oplevelse af planterne. Derfor er kvalitet og personlig kontakt en vigtig del af vores hverdag. Det er en erklæret målsætning for os, at kende den enkelte kunde og de specielle behov, så vi kan servicere jer bedst muligt.

 

Produktion af færdigvarer

Gartneriet Råhøj har eksisteret siden 1992 og ligger i Malling syd for Århus. Vi producerer færdigvarer af Trifolium og Sedum på gartneriet, som vi selv driver.

 

Forædling af Mystery Lady® Asters

Vi har forædlet på Asters siden 2004, og er ejer af Symphyotrichum (Asters) serien Mystery Lady®. Vores sorter bliver produceret i en stor del af verdenen. Vi sælger stiklinger og småplanter, og hjælper vores gartner kunder verdenen over, med det dyrkningsmæssige.

Den moderne forbruger er velinformeret, og stiller høje krav til produkterne, og derfor er den højeste prioritet i vores forædling, at alle vores sorter lever op til disse forventninger. Både hvad angår udseende, kvalitet og holdbarhed.

Med Mystery Lady® ønsker vi at tilføre høj kvalitet til Asters kulturen, og arbejder derfor hver dag på at være de bedste inden for vores felt. Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye sorter, og forbedre de eksisterende. Dette konstante fokus på kvalitet er grunden til at dygtige gartnere i en stor del af verdenen producerer vores sorter med stor succes.

Vi har produceret stiklinger af Symphyotrichum (Asters) siden 1996, og ligger derfor inde med stor erfaring og viden, når det gælder Symphyotrichum novi-belgii. Vores stiklinger bliver produceret i Vietnam, hvor solen og varmen giver en god stiklinge kvalitet.

Med Mystery Lady® får du:

  • høj kvalitet
  • fyldte blomster
  • varme farver
  • lang holdbarhed
  • stærke planter

Forædling af Trifolium

Siden 2009 har vi også forædlet på Trifolium, og har nu 7 sorter, som er blevet meget populære. I vores Trifolium forædling, ligger vi stor vægt på farver og tegninger i bladene. Men vi forsøger også, at forædle os frem til svampe resistente sorter, så produktionen af Trifolium bliver nemmere for gartnerne, der også kan reducere brugen af kemikalier. Indtil nu er 5 af vores 7 sorter svampe resistente.

Miljøhensyn

Gartneriet Råhøj producerer planter med størst muligt hensyn til vores miljø. Den kontinuerlige forbedring i produktionen medfører en mindre udledning, og minimering af kemikalieforbruget ved anvendelse af nyttedyr.

Share This